Vurdering og salg af haver

Hej alle,
Det er nødvendigt at vi lige ridser op, hvordan processen er, fra man beslutter at man vil sælge og frem til at salget foregår og haven skifter lejer.

Hvordan får jeg en vurdering af min have?
Det kan være svært at finde tider, og i ferieperioder kan der forventes en længere
tidsramme, hvis der er noget, der skal tjekkes op på, så vær tålmodig, og vid at alle
gør en stor indsats for dig 
Før du går i gang: skal du sikre dig, at alt i haven lever op til de lovkrav der er til
vores nyttehaver, både fra kommunen, kolonihaveforbundet og interne i HF Solskin

Vurderingsprocedure punkt for punkt

Anmodning om vurdering:

– Send en mail til formanden for bestyrelsen af HF Solskin. Du kan finde
den siddende formands mailadresse, gældende lokalplan og andre
oplysninger på hjemmesiden Haveforeningen solskin:
https://www.facebook.com/groups/718949715349292
– Formanden sender en påkrævet ejer-erklæring udformet af
kolonihaveforbundet, men du skal kun udfylde dit navn og
havenummer, et af de 2 første felter under: oplysninger om
fundamentet i andre bygninger samt dato og underskrift. (se
eksempel herunder)

– Formanden sender også en blanket om løsøre, hvor du kan skrive pris pr. ting, du eventuelt ønsker at sælge med huset.

For eksempel:
Havemøbler…………………………………200 kr
Græsslåmaskine……………………………..400 kr
Som nederst lægges sammen ………………600 kr
Har du ingen løsøre, skriver du dette!
Igen skal du udfylde have – dato –underskrive som sælger
Køber er ikke forpligtet til at købe dit løsøre

– Returner de udfyldte blanketter til formanden
– Bestyrelsen tjekker anlæg og bygningers tilladelser fra kommunen,
inden de sender din anmodning til vurderingsudvalget.

Ryd gerne op på området, mal gerne det trætte træværk og forbered din have, så den er pæn og velholdt.
Selve vurderingen:
– Når vurderingsudvalget har fået tilsendt de godkendte papirer fra bestyrelsen, vil
du modtage en mail, så snart der er fastsat en dag, til vurdering af din have.
– Du skal være til stede ved vurderingen. Kan du ikke være det, er det muligt at
sende en fuldmagt til formanden for vurderingsudvalget med tilladelse og
adgang til både have og hus
– Du skal betale 400 kr kontant til udvalget, før vurderingen kan startes.
– Der kan ikke betales med mobilepay eller andet
– Findes der alligevel ulovligt byggeri standses vurderingen.
Processen for en ny vurdering kan startes på ny, når dette er bragt i orden.
– Der tages fotos fra haven under vurderingen
– Vurdering, er gældende for 1 år.
Ny vurdering skal foretages, hvis du ikke sælger inden for dette år.
– Vurderingen sendes til bestyrelsen, når den er færdigbehandlet i et program
som alle haver beregnes udfra, og derfor ikke til diskussion bagefter.
– Er der begået decideret fejl, vil vi selvfølgelig gerne vil følge op på denne.

Formanden for bestyrelsen:
– Tjekker at opmålingen på vurdering stemmer overenes med udstedte tilladelser, inden den sendes til haveejer.
– Vi bestræber os på en behandlingstid på ca. 1 måned.
– Vurderingen kan ankes, hvis du ikke er enig heri. Anke skal foretages til kredsen, senest 14 dage efter modtagelsen af
vurderingen

Jeg ønsker at sælge min have:
– Du skal have en gældende vurdering.
– Send en mail til formanden for bestyrelsen, der tydeligt udtrykker ønsket om at sælge din have.
– Formanden sender mail om salg af have til 3 ad gangen efter placering på liste, og 3 første på listen indenfor 48 timer
– De tilbudte på listen har så 48 timer til at melde tilbage ved interesse og aftale møde med haveejer.
– Interesseret køber modtager vurderingen af huset
– Når køber er fundet, udfærdiger formand og kasserer en salgskontrakt, og køber indsætter købesum samt omkostninger på foreningens konto.
– Herefter aftales møde mellem alle parter til underskrift og overdragelse. (nøgler og toiletbrik, velkomstbrev med link hjemmeside og fb, samt ’almindelige ordensregler’
– Endeligt overføres købesum til sælgers konto, og ejerskiftet træder i kraft

Er der spørgsmål, så er I, altid, velkommen til at spørge ved at kontakte os pr. mail.