Velkommen

Haveforeningen SOLSKIN blev stiftet 11. maj 2021. Vi er en haveforening i 2605 Brøndby, bestående af 62 dag-/nyttehaver og vi er medlemmer af Kolonihaveforbundet. Haverne er på ca. 200 m² og der må bygges et hus på 12 m² og et drivhus på 10 m². Man må ikke overnatte.

Vi håber I får glæde af vores hjemmeside, og skulle der være oplysninger der ikke fremgår af denne, er I altid velkommen til at kontakte os.

HF SOLSKIN nærmer sig sin 1 års fødselsdag, og vi er kommet godt i gang med alle de praktiske ting. Foreningen er ny, men de 62 haver ser frem mod sin 9. sæson, så det er ikke et bart område vi befinder os på. Der er haver af alle slags. Der er haver med en masse forskellige afgrøder, der er haver med blomster og buske, der er haver med græsplæne, og der er haver, der har lidt af det hele. Der er frihed til at indrette sig, så længe man overholder lokalplanen samt de vedtægter og regler medlemmerne har besluttet på generalforsamlingen. Ud af de 62 haver, er der 3 haver, som ikke har skur/hus på, også her er der frihed til at vælge, det er ikke et krav at der skal bygges, men bygger man, så skal man følge kommunens Lokalplan og foreningens beslutninger.

Vi glæder os til at se dig i haven.